| |
 |
| |
 |
|
Emmerstad
som tradisjonelt har hatt 30-40 da innmark og tilsvarende
areal beiteland har sannsynligvis vært bebodd
siden vikingtiden. Navnet på plassen kan indikere
dette, ettersom stadnavnene regnes å stamme
fra denne tiden.
I en nedtegnelse fra omkring år 1200 skal stedsnavnet
Ymestad være nevnt her i regionen. Det kan meget
vel være den opprinnelige navneformen. På
gamle kart står Emmerstad skrevet uten r, Emmestad,
noe som også kan tolkes dit hen at Ymestad var
opprinnelig navneform.
Under
arbeid på jordene har familien funnet 2 gjenstander
fra eldre tid. Ei flintsag (flintflekke) ble funnet
i Skjelvika. Den ble innlevert til Hvitsten skole,
men er ikke senere gjenfunnet. På et jorde ved
Søndre Brånan, oppdyrket av Erling og
Ingeborg Fæste er avbildede pilspiss funnet.
Denne er innlevert og befinner seg på kulturhistorisk
museum, UiO. Funnstedet ligger ca. 25 m over nåværende
havnivå.
|
|
| |
I
bygdebok for Vestby, under gårdshistorien, er
Emmerstad nevnt flere ganger under beskrivelsen av
Hauger.
Første navngitte bruker av Emmerstad er Anders
Rasmussen som døde der 1767. Hans hustru var
Anne Pedersdatter. De var barnløse og hadde
4 kuer, 1 sau og 2 lam, 1 bukk og en gris. Løsøre:
1 båt med seil og en håndkvern.
Ved folketellinga 1801 nevnes Emmerstad som husmannsplass.
Bruker er husmann med jord John Hansen født
1771 og hustru Ulriche Levorsdatter. Også ved
folketellingene 1891 og 1900 nevnes Emmerstad som
husmannsplass med henholdsvis Johan Johannessen og
Martin Johansen som brukere. Fra 1914 brukte familien
Fæste Emmerstad.
|
|
 |
|
| |
 |
| |
| |
Det
går fram av kontrakten Georg Fæste inngikk
med eieren i 1914 at leieforholdet ble regulert gjennom
lov av 24/9 1851 om husmannsvæsnet. Paragraf
10 som nevnes særskilt, lyder slik:
Husmand forbryter sitt Fæste, når
han
a. gjør sig skyldig i 3de gang i løbet
af 1 Aar at forsømme Arbeidsplikten, eller
i Oppsetsighet, Æresfornærmelse, Trudsler
eller voldelig Adferd mod Huusbonden, dennes Hustru
eller den, som staa i Huusbondens Sted.
b. Uden Hjemmel bortfører Hø, Halm eller
Gjødsel fra Pladsen, eller i andre Maader svigagtigen,
eller, til Trods for Huusbondens Advarsel, i Brugen
af Pladsen eller de samme tilliggende Rettigheter
forholder sig i imod Contracten, eller uhjemlet og
til Huusbondens Skade benytter dennes Eiendom
c. trods Huusbondens foregående Advarsel, beholder
til Huse paa Pladsen uden Hjemmel af Forskrifterne
i § 8 indtagen Inderst, eller nogen med Hjemmel
af bemeldte § indtagen Inderst, der har gjort
sig skyldig i noget saadant Forhold, som i denne Paragraphs
Litr. A. B og d er omhandlet, eller som har været
anseet som Strafarbeide,
d. gjør sig skyldig i Tyveri eller bedragersk
Adferd med Huusbonden, ved Mishandling af hans Kreature
eller i andre Maader forsætlig tilføier
eller søger at tilføie Huusbonden Skade,
eller uagtet Advarsel ved grov Skjødesløshed,
strafbar Omgang med Ild eller i andre Maader udsætter
Huusbondens Eiendom for Fare.
Fæstet forbrydes ligeledes, om Huusmandens Hustru
gjør sig skyldig i saadant Forhold, som ovenfor
er omhandlet.
For Unøiagtighed i Afgiftens Erleggelse forbrydes
ikke Fæstet, med mindre der 3 gange efter hinanden
hengaar 6 Maaneder over den fastsatte Tid, forinden
Afgiften betales. |
|
|
| |
 |
|
Emmerstad
er et av de svært få gjenværende plassene
langs fjorden som fortsatt er helårsbebodd. De
fleste har i lang tid fungert som sommersteder.
Georg Fæste født 1875, ble gift med Bolette,
født Kubberød 1877. Begge kom fra Rygge.
De fikk 5 barn. |
|
| |
 |
|
Et
av barna var Erling, født 1907. Han giftet
seg 1936 med Ingeborg, født Stubberud 1911.
Etter giftemålet bosatte de seg på Søndre
Brånan, ca. 500 meter syd for Emmerstad, og
drev Emmerstad sammen med Erlings foreldre.
Nedenstående
kvittering fra Herlofsons Frøhandel i Oslo
viser at de drev allsidig grønnsaksproduksjon
ved siden av melkeproduksjon.
|
|
 |
|
 |
| |
 |
|
|
| |
|
|
På
Stjernås like ved Søndre Brånan hadde
Oscarsborg Festning en orografstasjon.
Her var det før krigsutbruddet utplasert nøytralitetsvakt,
5 mann. Disse hadde kost og losji hos Erling og Ingeborg.
Fenrik Harald Reitan bodde på Emmerstad. Han
falt senere under krigen. 9.april 1940 lå tåka
tett og mannskapene på Stjernås kunne ikke
bidra stort. Bildet til venstre viser vertskap med frivakt
julaften 1939. |
|
| |
Ettersom
det ikke var vei til Emmerstad, ble fjorden brukt som
transportvei. En motorbåt var derfor nødvendig
for å frakte varer. Erling tok på seg fraktoppdrag
med denne, hovedsakelig om sommeren. Vinterstid lunnet
han tømmer med hest og kjørte også
tømmer med traktor, etter at en slik ble innkjøpt
i 1952. |
|
 |
|
| |
 |
|
Et
viktig tidsskille kom i 1955/-56. Vei ble bygget, hovedbygning
modernisert og melkeproduksjonen ble avsluttet og hestene
solgt. Georg Fæste døde og Erling fikk
ny kontrakt for Emmerstad. Kontrakten forutsatte at
brukeren av Emmerstad hadde ansvaret for å ta
imot tømmer på den nyetablerte tømmerplassen
i Emmerstadbukta. Pliktarbeid for eieren ble med dette
innført som et element i leien av Emmerstad. |
|
| |
|
| |
|
| |
Erling
Fæste bygger vei.
I bakgrunnen står "Gråtassen" som forsatt
er i drift på Emmerstad og som Erling kjøpte
i 1952.
|
|
|